Kalvehavestien 6, Fjellerup Strand, 8585 Glesborg

Sommerhuset er beliggende på en hyggelig opvokset grund i naturskønt område. Her er mange muligheder for en cykel eller gå tur i skoven, eller en badetur ved en af Djurslands bedste badestrande. I området er der også flere muligheder for at fiske, ved huset er der udendørs fiskerenseplads med bord og vask.

Sommerhuset er indrettet med entre med garderobeplads, stort alrum med køkken og stue i åben forbindelse. Køkken med god skabsplads, køle/fryseskab, opvaskemaskine, komfur og emhætte.
Spiseplads, opholdsstue med stor glas karnap der giver masser af lys. I stuen er der brændeovn, samt varmepumpe.

Badeværelse med bruseniche, skabsarrangement og vaskesøjle.

4 værelser med dobbeltsenge og skabe. Over de to værelser er der hems med to sovepladser. I alt 10 sovepladser.

Badeværelse med bruseniche, sauna og direkte adgang til pool rummet, hvor der er god pool med svømmetræner, børnepool og spabad. Derudover er der varmepumpe til opvarmning af poolvandet, som medfører lavere energiomkostninger.

Overalt er der loft til kip og troldtekt på loftet, som giver en god akustik, når der er mange mennesker i huset. Der er gulvvarme overalt hvor der er klinker.

Huset fremstår lyst og vedligeholdt med nyere pænt møblement.

Udendørs er der mange aktivitetsmuligheder, bl.a. er der legehus, gyngestativ og sandkasse. Samt græsareal til en fodboldkamp. Stor flisebelagt terrasse der er afskærmet med hegn.
Skur med plads til opbevaring, et for både for lejer og ejer.

Gode parkeringsarealer. Huset er tilmeldt udlejning og der er en høj årlig lejeindtægt.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.