Elmelundsvej 20, Ø Alling, 8963 Auning

Flot og meget velholdt villa

Flot og meget velholdt villa, som står klar til at modtage sine nye ejere. Villaen er velplaceret for enden vejen i roligt villakvarter, hvor trafikken er minimal og børnene dermed kan lege og lære at cykle. I kan se frem til en utrolig rummelig og velholdt bolig, som er løbende vedligeholdt. Derudover præsenterer villaen sig virkelig flot med lys facade, gode og vedligeholdelsesfrie materialer og kigget til en stor dobbelt carport samt overdækket indgangsparti med glasværn møder blikket først.

Villaen byder på 175 kvm samt 102 kvm kælderareal.
Indenfor bliver man budt velkommen i lyst vindfang og herefter videre til indbydende entre, hvor husets brændeovn med det samme skaber varme samt en hyggelig stemning. Lyst og meget flot køkken med god skabsplads, spiseplads og med alt i hårde hvidevarer. Stor stue med plads til både spise- og opholdsafdeling, udgang til dejlig udestue med udgang til have og terrasse. Herudover værelse/kontor.
Gang som fordeler 3 gode værelser, soveværelse med faste skabe samt et flot badeværelse med lyst bordarrangement, bruseniche, gulvvarme, vaskemaskine og tørretumbler. Herudover lyst toilet.

Kælderen byder på baggang, viktualierum, toilet og stort multirum med mange anvendelsesmuligheder. Desuden er der værksted samt disponibelt rum.

Grundens 1.184 kvm er utrolig velanlagt og velholdt. Her er diverse bede, drivhus, skur samt flere solrige terrasser og plads til hele familiens aktiviteter og leg.

Solceller er monteret og hjælper til en god varmeøkonomi samt varmluft pumpe. Villaen er fuldmuret.

Alt i alt en rigtig dejlig villa, som fortjener et besøg.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.