Gjesingvej 15, Tårup Mark, 8963 Auning

Harmonisk og moderniseret ejendom

Her er mulighederne mange for køber. Tilhørende 4 ha jord samlet omkring ejendommen. Ideel til dyrehold, bortforpagtning eller til plantning.
Fiber indlagt.

Boligen er moderniseret inden for de sidste år med bl.a. køkken, bad, bryggers og entre.
Der er gulvvarme i stueetagen. Der er skiftet vinduer og døre i stueetagen i 2014.

Indeholder: Entre, flot køkken fra 2014 med diverse hårde hvidevarer, spiseplads, bryggers med vaskemaskine og fryser. Stort soveværelse med skabe. Badeværelse med kar, bruseniche og bordarrangement. Badeværelset er total renoveret i 2017 inkl. ny gulvvarme. Disponibelt område.
Udgang til fyrrum, hvor der i 2014 blev installeret pillefyr, elvandvarmer, stor pillebeholder.
Desuden hyggelig stue med brændeovn, åbning til 1. sal.
Her er også stueplads eller værelse, samt mulighed for videre udnyttelse.

Til ejendommen er der lade, tidligere stald, samt udhus/værksted. Desuden ældre udbygning, som ikke er reg. På BBR.
I laden er der god loftshøjde, hvis man ønsker plads til heste eller andet dyrehold. Eller evt. lift til bilen. Ejendommen ligger til offentlig vej og haven er indhegnet og aflukket mod vejen.

Få km til indkøb, bus og skole og ikke langt til store skovarealer. Her er det muligt at få ridekort.
Et fint sted til kreative købere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.