Linde Alle 8E, 8963 Auning

Attraktivt rækkehus med god beliggenhed

Her får du den helt optimale bolig, hvis du ønsker lav vedligeholdelsesgrad, privatliv med egen lille have og terrasse samt indkøbsmuligheder i gåafstand. Her er et godt og trykt netværk af gode naboer.
Huset rummer 103 kvm, en god størrelse, som passer til flere typer af købere.

Huset er opført i 2013 med god og moderne indretning. Man bydes velkommen i fin entre med god garderobeplads i højskabene med skydelåger, hvor også vaskemaskine samt tørretumbler kan stå skjult. Fra entreen er der ligeledes adgang til værelse med faste skabe.
Husets centrale rum og det helt naturlige samlingspunkt er køkkenet som ligger i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er praktisk indrettet med vaskeø, som skaber en naturlig opdeling af rummet, giver et indbydende udtryk samt skaber god mulighed for at familien kan være samlet. Køkkenet er lyst og pænt med alt i hårde hvidevarer. Stuen med plads til både spiseafdeling og opholdsafdeling har udgang til dejlig terrasse samt have.
Derudover soveværelse, stort lyst badeværelse med bruseniche og walk-in med god plads.

Overalt i boligen er der gulvvarme, troldtekt lofter, trægulve samt klinker i badeværelse og entre.

Området er roligt og beliggende nær indkøbsmuligheder, bus og bibliotek.

Til huset hører også carport og redskabsrum.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.