Vejlbyvej 12, Vejlby, 8961 Allingåbro

Stor villa med attraktiv beliggenhed

Nu er det muligt at købe stor rødstensbolig med attraktiv beliggenhed. Få min. til skole, indkøb, bus og alligevel med private oaser, store træer og forskellige stemningsfyldte hyggepladser.
En god kombination af bynærhed og natur på bedste vis. Bliv eventuelt selvforsynende og dyrk dine egne grønsager. Til boligen hører ældre udbygning på 117 kvm, hvor mulighederne er mange. Der medfølger drivhus.
Sælger har moderniseret og renoveret huset i hele deres ejertid. Bl.a. vinduer, tag, badeværelse og døre.

Boligen indeholder:
Man bydes velkommen i hall, fordelergang og derfra videre til lyst JKE-design køkken med åben forbindelse til stue og udgang til terrasse. I stuen er der brændeovn. Desuden 2 gode værelser. Pænt badeværelse med kar og gulvvarme.

På 1. sal er der 2 store værelser, kontor/værelse, repos og badeværelse.

Til huset hører 15 kvm kælder, som består af fyrrum/vaskerum og viktualier rum.

Vi glæder os til at fremvise dette hus. Ring for en aftale.

Waoo er indlagt.
Opvarmes med fjernvarme.

Allingåbro er en aktiv by, med gode muligheder for indkøb med 2 store dagligvarebutikker, bager mm. Sommerens sol tiltrækker flere turister, som benytter sig af de gode udendørs faciliteter som skinnecykling, sejle i kano i Alling å og golfbanerne.
Allingåbro er en by, som rummer et super godt fællesskab og foreningsliv, bl.a. har mange frivillige stået for opførelsen af fitnesscenter i marts 2014 i idrætshallen, hvor ligeledes mange af byens arrangementer udspiller sig fra. Byen er ligeledes vært ved den årlig motorfestival, hvor der kommer masser af mennesker og hestekræfter til byen. Derudover skole, SFO og børnehave. Allingåbro er beliggende ca. 7 km. fra Auning med næsten alle former for forretninger, svømmehal og Gl. Estrup slot. Kun 15 min. kørsel til motorvej E45 og fra Allingåbro er der blot 5 km. til Lystrup strand.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.