Skovsmindevej 9, Ø. Alling, 8963 Auning

Nu sælges ejendom med stor beboelse, udbygninger, hal, samt tilhørende ca. 4.000 kvm grund omkring ejendommen.
Her er plads til lidt dyr eller anden fritidsinteresse. Ejendommen ligger på landet og dog tæt på hyggelig landsby med børnehave, idrætsklub, forsamlingshus.
Et rigtig fint sted at bo, hvor man næsten har det hele inden for kort afstand. Flot udsigt fra ejendommen.
Ejendommen er under udstykning/frastykning af jordtilliggende og derfor er ejendomsskat og vurdering - ejendomsværdiskat anslået.
Opført i 1920, men renoveret i 1985 og fremefter. Det faktiske boligareal er større end registreret på BBR og enhver lovliggørelse af disse kvm er sælger uvedkommende.
Ejendommen opvarmes med olie og halmfyr. Der må forventes beløb til nyt fyringsanlæg.
Indeholder stue, entre, stort køkkenalrum, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Entre/hall, toilet, stort badeværelse i lyse farver, 4 værelser, stort rum - tidligere butikslokale, viktualierum.
1.sal består af repos, gang, 2 værelser og viktualierum.
Desuden er der udbygning til værksted. Halmlade, fyrringsrum samt stor hal på 364 kvm med løs bund.
Haven er anlagt med diverse hække, drivhuse, gl. frugttræer.

Ø. Alling er en hyggelig landsby med kig til marker og natur. Ø. Alling er beliggende med ca. 30 min. kørsel til Aarhus og 20 min. kørsel til Randers. Her er et godt sammenhold og et lokalt foreningsliv med mange fælles arrangementer. Her er børnehave, dagpleje og vuggestue. Fra Ø. Alling er der ca. 5 min. kørsel til Auning.

Auning er en by, som de senere år har gennemlevet en rivende udvikling både mht. forretningslivet, men også på boligområderne.
Her er næsten alle former for forretninger, svømmehal, idrætsfaciliteter, 2 børnehaver, SFO samt skole. Desuden helt ny vuggestue/børnehave. Auning ligger kun ca. 10 - 12 km. fra nordkysten med badestrande, dejlig natur samt tæt på det gamle slot "Gl. Estrup".
Der er opført et stort bibliotek og kulturhus i byens midte.
Desuden er der gode muligheder for offentlig transport til både Grenå, Århus og Randers.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.