Ndr Fælledvej 32, 8963 Auning

Velholdt etplans villa i roligt kvarter

Velholdt etplans villa i roligt kvarter. Beliggende helt ugenert for enden af blind sidevej. Inden for blot få minutternes gang er man ved skole, idrætshal, indkøbsmuligheder og Porsbakkerne, hvor den dejlige natur kan nydes med en gå-, løbe- eller cykeltur.

Villaen er på 152 kvm og er indrettet med entré med adgang til pænt køkken med spiseplads samt vinkelstue med god plads til både spiseafdeling og opholdsstue. Fra stuen er der udgang til overdækket terrasse og fin have mod syd. Køkken og stue er placeret således, at man har gode muligheder for at skabe det perfekte køkken/alrum, som familiens nye samlingspunkt, ved at åbne op imellem de to rum. Husets gang fordeler 4 gode værelser, lyst badeværelse med bruseniche og gulvvarme, gæstetoilet, depotrum og bryggers med god skabsplads og med direkte adgang til garagen.

Grunden rummer 822 kvm. med fin have med drivhus, diverse bede og frugttræer.

Auning er en aktiv og attraktiv handelsby, som de senere år gennemlevet en rivende udvikling både mht. forretningslivet, men sandelig også boligområderne. Her er mange faciliteter, næsten alle former for forretninger, svømmehal, idrætsfaciliteter, integreret børnehave, ny privat vuggestue/børnehave, SFO samt skole. Ca. 10 - 12 km. fra nordkysten med badestrande, dejlig natur samt tæt på det gamle slot "Gl. Estrup".
Der er opført et stort bibliotek og kulturhus i byens midte.
Desuden er der gode muligheder for offentlig transport til både Grenå, Århus og Randers.

Et sted, der er værd at bo og som byder på mange ting.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.