Torvegade 18, 8963 Auning

Hyggeligt hus med central beliggenhed

Nu sælges hyggeligt hus med central beliggenhed og en rigtig fin mulighed for køber med pladsbehov såvel ude som inde.

Indeholder velfungerende spisekøkken (Aubo fra 1997) med alt i hårde hvidevarer, nedgang til egen lille vinkælder med reoler. Forgang med skabe, badeværelse med vaskemaskine, tørretumbler, bruseniche, skabe og gulvvarme. Stue, hvor der er mulighed for brændeovn. Derudover værelse og gæstetoilet.

På 1. sal er der soveværelse, 2 værelser med skabe samt repos med skabe.

Herudover uopvarmet udestue med termotag, som sælger netop har renoveret med 2 nye vinduer, dør, træværk og nyt loft. Derudover er diverse ting renoveret for at holde huset velplejet og lige til at flytte i.
2 garager og redskabsrum.
Haven er flot anlagt med bede, terrasse og omkranset af store træer og hække. Her er man helt privat og det dejlige havemiljø er lige til at nyde.

Auning er en aktiv og attraktiv handelsby, som ligeledes defineres som hovedby i Norddjurs kommune. Auning er en by, som de senere år har gennemlevet en rivende udvikling både mht. forretningslivet, men sandelig også boligområderne.
Auning har mange faciliteter, næsten alle former for forretninger, svømmehal, idrætsfaciliteter, integreret børnehave, Ny opført vuggestue/børnehave, SFO samt skole. Ca. 10 - 12 km. fra nordkysten med badestrande, dejlig natur samt tæt på det gamle slot "Gl. Estrup".
Der er opført et stort bibliotek og kulturhus i byens midte.
Desuden er der gode muligheder for offentlig transport til både Grenå, Århus og Randers.

Et sted, der er værd at bo og som byder på mange ting.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.