Mågevej 7, St. Sjørup, 8950 Ørsted

Stort velholdt sommerhus beliggende på en 2501 kvm stor grund. Huset er beliggende bagerst på grunden, hvilket giver en fantastisk hyggelig og ugenert gårdhave, hvor der er overdækket bar / udekøkken, drivhus, hyggelige kroge og masser af muligheder for at nyde de danske sommeraftener.

Huset er indrettet med entre, 2 store værelser, et med dobbelt seng og det andet med dobbelt seng og to enkelt senge. Stort bryggers med plads til vaskemaskine, garderobeplads og store skabe til opbevaring.

Pænt badeværelse med bruseniche, lyse fliser og gulvvarme?

Stort køkkenalrum med spiseplads, godt køkken med god skabsplads og alt i hårde hvidevarer. Fra køkkenet er der udgang til haven og den store overdækket terrasse, hvor hele familien kan nyde det.

Hyggelig sofastue med udgang til haven, samt soveværelse med skabe og dobbeltseng.
Huset opvarmes med varmepumpe og der er monteret solceller på taget.

Overalt er huset velpasset, fremstår virkelig flot og med mange hyggelige detaljer.

Der er stor carport, hvor der er mulighed for et spil bordtennis, der er flisegang hele vejen rundt, flot beplantning og stor græsplæne, der indbyder til alverdens boldspil og familie aktiviteter.

Derudover er der værksted, redskabsrum og bord med mulighed for at rense de frisk fanget fisk.
Et hus der absolut fortjener et besøg.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.