Spovevej 28, St. Sjørup, 8950 Ørsted

Hyggeligt fritidshus

Hyggeligt fritidshus beliggende for enden af lille vej i roligt sommerhusområde, og ikke langt fra Kattegat. Fritidshuset der er opført i træ og med tagdækning i cementtagsten, er indrettet med indgang med garderobe, badeværelse med bruseniche, og videre indgang i køkken der er i delvis åben forbindelse med hyggelig stue med brændeovn. Fra stuen er der udgang til udestuen, og videre udgang til terasse mod syd og vest. Der er gode muligheder for, at udestuen kan inddrages i boligarealet. Desuden er der 2 gode lyse værelser. Ydermere er der udhus samt carport, sidstnævnte er ikke registreret i BBR-registret. Der er tale om et fint fritidshus, hvor der ikke er behov for nogen væsentlige istandsættelser. Fritidshuset er ikke tilmeldt udlejning. Der er kort afstand til stranden, hvor der er gode bademuligheder samt rigtig gode muligheder for fiskeri. Området har en meget skøn natur med strandenge og skovområder.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.